Særlige fodproblemer

Gigt

Gigt kan opstå i led, knogler, muskler og bindevæv. Symptomerne er forskellige, men fælles for de fleste er, at de gør ondt og nedsætter bevægeligheden. Det kan gøre det svært at pleje fødderne selv. På fødderne kan der bl.a. opstå knyster, fejlstillede ( # se note) tæer og gigtknuder. Dette kan bl.a. give hård hud, ligtorne og negle der enten fortykker eller bliver nedgroede. En statsautoriseret fodterapeut kan hjælpe med fodbehandlingen samt fremstille aflastninger til knyster og fejlstillede tæer. Derudover kan fodterapeuten fremstille indlægssåler, der kan aflaste den gigtplagede fod. Når der er gigt i fødderne, er det meget normalt at fødderne forandrer sig. Nogle gange hurtigt, andre gange langsomt. Derfor er det vigtigt at komme regelmæssigt til fodbehandling hos en statsautoriseret fodterapeut. På den måde kan de fleste gener forebygges.

Kontakt lægen for henvisning.

# note: Fejlstilling er en tilstand, hvor den normale anatomi (knogler og muskulatur) er ændret. Dette kan være en medfødt tilstand eller optræde senere i livet pga. ydre påvirkninger.

Psoriasis

Psoriasis er en hudsygdom, der kan angribe fødder og hænder. Når det sker, ses det både under fødderne og i neglene. Sidder det i neglene, kan de blive mere eller mindre fortykkede. Denne fortykkelse kan være meget generende. Fodterapeuten kan slibe og tilrette neglene, så de ikke trykker og generer. Under fødderne kan huden blive fortykket og skællende. Ofte kan hælene også danne revner. Her kan fodterapeuten hjælpe med at fjerne den overskydende hud, således at salverne/cremen hjælper mere effektivt.

Sclerodermi

Denne sygdom er særlig karakteriseret af en sammentrækning af senerne. Når dette sker i foden, bliver senerne hårde og der er stor sandsynlighed for, at der opstår hård hud og ligtorne. Også fingrene krummer og kan derfor gøre det svært at klippe tåneglene. Fodterapeuten kan hjælpe med at fjerne den hårde hud og ligtorne samt lave bløde indlægssåler og aflastninger til tæerne.

Diabetes

Diabetes kan både være insulinkrævende og ikke - insulinkrævende. Ved begge typer er der risiko for følgesygdomme i fødderne. Følgesygdomme i fødderne kan være føleforstyrrelser. Du kan f.eks. blive "over-følsom", hvilket vil sige, at du mærker selv den mindste lille ting. Nogle gange kan det være ret smertefuldt f.eks. at BARE FØDDER er dejligt, men gå ikke barfodet hvor som helst.

Åreforkalkning

Åreforkalkning kan give problemer med ben og fødder. Åreforkalkningen gør, at fødderne ikke får den "ernæring" som de bør have. Derfor forsvinder en del af det fedtvæv, der sidder lige under huden. Både på benene og under fødderne. Dette gør, at det kan komme til at gøre ondt, når du går, fordi du ikke har det beskyttende fedtlag mellem knoglerne og huden. Derudover forsvinder hårene på benene og tæerne, huden bliver tyndere og mere tør. Fodterapeuten kan hjælpe med en blød aflastende indlægssål samt evt. småaflastninger til tæerne. Fødder og ben bør smøres ind i creme dagligt for at holde huden blød og smidig, så sår undgås.

Åreknuder

Når årene i benene danner knuder, kan det give problemer som uro eller hævede ben. Når benene er hævede, har de ofte tendens til at blive tørre. Det er derfor vigtigt at bruge creme, så huden holdes blød og smidig og risikoen for sår mindskes. Tal med lægen om behandlingsmuligheder. Fodterapeuten kan hjælpe med fodøvelser der kan afhjælpe generne.